Persondatapolitik
Skovbak Advisory ApS behandler personoplysninger, når du bruger dette website, kontakter os eller bliver klient. Her kan du læse, hvilke oplysninger vi behandler, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har.
Senest opdateret: september 2026.
Dataansvarlig
Skovbak Advisory ApS
Nordlandsvej 78, 3.
7100 Vejle
CVR 46 27 12 11
+45 42 78 10 65
Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du altid skrive eller ringe.
Skift af dataansvarlig
Websitet skovbak.com blev tidligere drevet af Skovbak Private Estates, CVR 42178381. Aktiviteten drives i dag af Skovbak Advisory ApS, CVR 46 27 12 11, som er stiftet den 18. februar 2026.
Behandler vi oplysninger om dig, som oprindeligt blev indsamlet af Skovbak Private Estates, er Skovbak Advisory ApS nu dataansvarlig for dem. Formålene er de samme, og dine rettigheder er uændrede. Ønsker du ikke, at vi behandler dine oplysninger videre, skriver du blot til , så sletter vi dem i det omfang, vi ikke er forpligtet til at gemme dem efter bogføringsloven.
Hvilke oplysninger vi behandler
Når du skriver til os gennem kontaktformularen behandler vi dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer, hvor du er i din beslutningsproces, din angivne budgetramme og det, du selv skriver om dine planer.
Når du henter en guide eller tilmelder dig vores mails behandler vi dit navn og din e-mailadresse samt oplysninger om, hvilke mails du åbner og klikker i.
Når du bliver klient behandler vi derudover de oplysninger, der er nødvendige for at løse opgaven. Det kan være oplysninger om din økonomiske ramme, din finansiering, din familiesituation og dine ønsker til bolig og område, samt de oplysninger, der kræves for at gennemføre en handel i det pågældende land.
Når du besøger websitet indsamles automatisk tekniske oplysninger som IP-adresse, browser, enhedstype og hvilke sider du ser. Det sker gennem cookies, som du kan læse om i vores cookiepolitik.
Vi beder dig aldrig om følsomme oplysninger gennem websitet. Send os ikke CPR-nummer, kopi af pas eller kontooplysninger i en almindelig e-mail.
Hvorfor vi behandler oplysningerne, og med hvilken hjemmel
Vi behandler kun dine oplysninger, når vi har et lovligt grundlag for det. Grundlagene står i databeskyttelsesforordningens artikel 6. Her er, hvad vi bruger til hvad:
At besvare din henvendelse og forberede et muligt samarbejde. Artikel 6, stk. 1, litra b, om behandling der er nødvendig, før en aftale indgås.
At levere den rådgivning og repræsentation, vi har aftalt. Artikel 6, stk. 1, litra b.
At sende dig guides, nyhedsbreve og andre mails om vores ydelser. Dit samtykke efter artikel 6, stk. 1, litra a, samt markedsføringslovens § 10.
At måle brugen af websitet og effekten af vores annoncering. Dit samtykke til statistik- og marketingcookies, artikel 6, stk. 1, litra a.
At beskytte websitet og vores formularer mod misbrug og spam. Vores legitime interesse i en sikker drift, artikel 6, stk. 1, litra f.
At overholde bogførings- og skattelovgivningen. En retlig forpligtelse, artikel 6, stk. 1, litra c.
Har du givet samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage. Det gør du ved at klikke på afmeld-linket nederst i enhver mail fra os, ved at ændre dit cookievalg på websitet eller ved at skrive til viktor@skovbak.com. Trækker du dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af den behandling, der er sket indtil da.
Hvem vi deler oplysninger med
Leverandører der behandler oplysninger på vores vegne. Vores website og formularer drives af Squarespace. Vores mails udsendes gennem MailerLite. Vi bruger Google og Meta til at måle effekten af vores annoncering, og Google reCAPTCHA til at beskytte formularer mod misbrug. Disse leverandører er databehandlere for os og må kun behandle dine oplysninger efter vores instruks og efter en indgået databehandleraftale.
Lokale samarbejdspartnere, når du er klient. Skovbak Advisory er køberrepræsentant og rådgiver. Som en del af opgaven koordinerer vi de lokale specialister, din sag har brug for, for eksempel advokater, byggesagkyndige, arkitekter, landmålere og mæglere i det land, du køber i. Når det er nødvendigt for at løse opgaven, videregiver vi de oplysninger om dig, som den enkelte specialist skal bruge. Vi videregiver ikke mere end nødvendigt, og vi orienterer dig undervejs. Disse specialister er selvstændigt dataansvarlige for deres egen behandling af dine oplysninger og har deres egne persondatapolitikker.
Vi sælger ikke dine oplysninger og videregiver dem ikke til markedsføringsformål.
Overførsel til lande uden for EU og EØS
Vores markeder ligger overvejende i EU. Nogle af vores leverandører er hjemmehørende i USA, og enkelte samarbejdspartnere kan være placeret i lande uden for EU og EØS, for eksempel Schweiz og Monaco.
Sker der overførsel til et land uden for EU og EØS, sker det kun, når der er et gyldigt overførselsgrundlag. Det vil sige, at modtageren er omfattet af en tilstrækkelighedsafgørelse fra Europa-Kommissionen, herunder EU-US Data Privacy Framework for amerikanske leverandører, eller at overførslen er dækket af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Du kan få oplyst det konkrete grundlag ved at skrive til os.
Hvor længe vi gemmer oplysningerne
Henvendelser der ikke fører til et samarbejde: op til 12 måneder, hvorefter de slettes.
Tilmeldinger til vores mails: indtil du afmelder dig.
Dokumentation for dit samtykke gemmes i op til 2 år efter afmelding, så vi kan dokumentere, at udsendelsen var lovlig.
Klientsager: i op til 5 år efter sagens afslutning.
Bilag og regnskabsmateriale: 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringsloven.
Dokumentation for cookiesamtykke: op til 2 år.
Sikkerhed
Vi behandler dine oplysninger fortroligt. Adgang er begrænset til de personer, der har brug for den, systemerne er beskyttet med adgangskode og totrinsgodkendelse, og data overføres krypteret. Sker der et brud på persondatasikkerheden, som indebærer en høj risiko for dig, kontakter vi dig.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til at:
få indsigt i de oplysninger, vi behandler om digfå urigtige oplysninger rettet
få slettet oplysninger om dig
få begrænset behandlingen af dine oplysninger
gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesser
gøre indsigelse mod direkte markedsføring
modtage dine oplysninger i et almindeligt format og få dem overført til en anden, dataportabilitet
trække et samtykke tilbage
Vil du bruge en af dine rettigheder, så skriv til . Vi svarer inden for en måned. Der kan være tilfælde, hvor vi ikke kan imødekomme ønsket fuldt ud, for eksempel fordi vi er forpligtet til at gemme materiale efter bogføringsloven. Sker det, forklarer vi hvorfor.Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder på datatilsynet.dk.
Klage
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, hører vi meget gerne fra dig først. Du har også altid ret til at klage til Datatilsynet:Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby datatilsynet.dk
Cookies
Websitet bruger cookies. Du kan læse, hvilke cookies vi sætter, hvad de bruges til, og hvordan du ændrer dit valg, i vores cookiepolitik.
Ændringer
Vi opdaterer denne politik, når vores behandling af personoplysninger ændrer sig. Den gældende version står altid på denne side med dato for seneste opdatering.